SÅRPLEJE EFTER OPERATION

SÅRPLEJE EFTER OPERATION

På operationsdagen lades forbindingen urørt og holdes tør. I tilfælde af gennemsivning skal plasteret dog skiftes.

Dagen efter operationen og de følgende dage:
Forbindingen fjernes og De kan på vanlig vis tage brusebad. Såret vaskes forsigtigt med sæbe og skylles godt efter med vand. Når såret er tørt sættes nyt plaster på.
De første 3-4 dage skal såret være dækket med plaster, herefter kan De selv bestemme om De vil bruge forbinding.

Trådfjernelse efter ca. 10 – 12 dage. Dog ved operation i ansigtet efter ca. 6-7 dage.

I tiden indtil trådfjernelse må De ikke bade i svømmehal, karbad eller havvand pga. infektionsrisikoen.

I få tilfælde ses infektion i operationssåret. Tegn på sårinfektion er rødme, hævelse, smerter og varme omkring såret. De skal da kontakte klinikken.

De efterfølgende 2-3 måneder skal De ikke udsætte operationssåret for sol, herunder også solarium, da det kan give tydeligere ar. Benyt evt. plaster eller min. Solfaktor 20 ved solbadning.

 

Retur til oversigt over patientvejledninger