KLØE VED ENDETARMEN

KLØE VED ENDETARMEN (Pruitus ani)

Hvis Deres kløe har varet mere end 2 år, er der desværre meget ringe chance for helbredelse.

Almindelige retningslinier ved kløe:

  1. Regelmæssig afføring hjælper. Dette kan ofte opnås med slaggerig diæt.
  2. Prøv at lade være med at klø Dem.
  3. Gør Dem omhyggeligt ren omkring tarmåbningen morgen og aften og efter hver afføring.
  4. Undgå at bruge ru materialer til aftørring og lad være med at “skrubbe” regionen.
  5. Brug fugtede renseservietter eller vat i stedet for toiletpapir og slut af med at tørre regionen ved at  trykke med tørre renseservietter.
  6. Undlad anvendelse af de salver, cremer og stikpiller De kan få i håndkøb. Brug kun medicin, som er  ordineret af læge.
  7. Lad være med at sætte badesalte, skummidler, antiseptiske midler eller parfumer til badevandet.
  8. Anvend altid løstsiddende undertøj; aldrig stramsiddende (f.eks. G-streng).

Diæt:
Der kan være noget, De ikke kan tåle at spise. Prøv Dem frem ved at undgå nedenstående én uge ad gangen, til De eventuelt finder det stof, De ikke kan tåle. Kaffe er den hyppigste årsag, og blandt de alkoholholdige drikkevarer drejer det sig oftest om øl. Herudover, cola, citrusfrugter (appelsin, citron, grape og lime), chokolade, alkohol, tobak, tomater, ketchup, svinekød, mælk, nødder, krydderier og the.

 

Retur til oversigt over patientvejledninger